3 dages ventetid på gulvbehandling
Hos Netto Gulve er ventetiden på gulvafslibning, gulvafhøvling og gulvbehandling på 3 arbejdsdage. Og såfremt det haster, så finder vi som regel også ud af det. Det skal ikke være en lang ventetid på gulvarbejdet som skal være flaskehals i dit renoveringsprojekt. Vi ved at mange andre gulvfirmaer og håndværkere i det hele taget har meget lang ventetid på at få udført håndværksarbejde.
Kort ventetid er god service
Vi mener, at man som håndværksvirksomhed ikke kan være bekendt at have en lang ventetid. Idet mange håndværkere er en del af et større eller mindre renoveringsprojekt, hvor det er nødvendigt at kunne disponerer og agere på en fleksibel måde for at projektet bliver en succes. Hvormange har ikke prøvet at en håndværker bliver forsinket, og de efterfølgende håndværkere så forskydes tilsvarende, med den konsekvens at den totale tidsplan bliver uforholdsmæssig lang.
Hvordan gør man hos Netto Gulve?
Vi har altid en overskydende kapacitet, der gør, at ventetiden kan holdes nede på 3 dage. Den overskydende kapacitet er ikke uproduktiv når den ikke bliver brugt til at indfri vores mål på 3 dages ventetid. Vi laver en del arbejde i underentreprise for andre håndværkere og boligselskaber, hvor vi har en høj grad af fleksibilitet.
Hvorfor en kort ventetid?
Som så mange andre håndværkere, prøver vi at skille os ud fra mængden. Og der har vi valgt en strategi der siger at kort ventetid skal være vores kendetegn eller varemærke om du vil. Det er et bevidst valg, som mange kunder og samarbejdspartnere er meget glade for og som vi føler er en succes. En succes som er en del af en god service.