Hvor kan olie bruges som gulvbehandling?
Oliebehandling kan anvendes på stort set alle former for trægulve på bart sugende træ eller på ludbehandlet træ. Behandlingen beskytter gulvet mod smuds og slid. Slidstyrken for en oliebehandling er sjældent på højde med traditionelle gulvlakker, men til gengæld er vedligeholdelse og genbehandling sædvanligvis betydelig enklere at gennemføre end en omlakering af gulvet. Samtidig er et oliebehandlet gulv mindre sart end et sæbebehandlet gulv.
Oliens kvaliteter
Et oliebehandlet gulv har en smidig overflade, der hindrer indtrængning af vand. Gulvet er enkelt at vedligeholde. Det vaskes og støvsuges blot efter behov og friskes op med plejeolie 1-2 gange om året afhængig af påvirkning.
Olietyper for enhver smag
Gulvolier findes i flere typer, vand- eller terpentinfortyndbare samt kulører. Vandige olier er knap så robuste som de opløsningsmiddelholdige olier, men et godt alternativ til disse, hvis terpentinen er et problem. "Grundolie" anvendes som navnet siger til grund- eller førstegangsbehandling på nyt ubehandlet træ eller på ældre træ, der er afslebet til trærent."Plejeolie", der er en lidt tyndere type af stort set den samme olietype, anvendes også som navnet siger til pleje- eller vedligeholdelsesbehandling af det grundbehandlede gulv.
Oliens farve og intensitet
Det er kun fantasien der sætter grænser. Men for alle olietyper gælder, at du afhængig af ønsket kulør kan vælge imellem "natur/farveløs" eller en hvidpigmenteret olie i såvel grundolie som plejeolie.På mindre gulve kan olien påføres og efterbearbejdes manuelt, men er der tale om gulve af en vis størrelse, er det en klar fordel at anvende en polérmaskine til opgaven, som kan lejes hos de fleste forhandlere.
Gulvslibemaskine
Hvilken type gulvafslibningsmaskine skal der bruges? Til afslibningen kan en såkaldt valseslibemaskine anvendes. Valseslibemaskinen anvendes til de store flader. Til kroge og kanter anvendes et skarpt skrabejern og en såkaldt "kantslibemaskine", der er en speciel vinkelsliber med sliberondel. Rigtigt værktøj er som sædvanlig det halve arbejde, og det gælder også for slibebåndet og sliberondellerne, der skal anvendes. En for billig og dårlig kvalitet kan meget nemt gå hen og betyde et dobbelt så stort forbrug som ellers - og det koster naturligvis!
Fernis
Der kan være mange lag lak på gulvet og især af fernis, olie eller alkydlak, er der oftest brug for et såkaldt kølemiddel, der stænkes på gulvet inden slibningen og modvirker, at lakkerne smelter sig fast i slibebåndene og herved nedsætter effekten på disse væsentligt.
Værd at vide
Adskillige gulvolier fremstilles af linolie, som er selvantændelig. Brugte klude skal derfor straks brændes eller destrueres på anden forsvarlig vis ved f.eks. aflevering til den lokale genbrugsordning i plastikposer eller anden emballage med vand i.Flere nye trægulve er "grundbehandlede" med olie fra fabrikkens side af, og for disse gulve gælder naturligvis alene den daglige vedligeholdelsesanvisning og senere genbehandling med plejeolie.
VIDEN OG INSPIRATION
Velkommen – Gulve - Gulvafslibning – Gulvafhøvling – Gulvservice – Gulvmand – Gulvbehandling – Trægulve
Oliebehandling – Lakering – Ludbehandling – Gulvslibning – Gulvsliber
Gulvfirma – Gulv – Bejdse – Sæbe
Inspiration - Galleri
LYT TIL ERFARNE FAGFOLK
Dansk Gulvcenter – Gulvportal.dk - Odense Gulvservice – Skejby Gulvservice – Kurt Gulvmand
Århus Gulvservice – Fyns Gulvservice – Gulvvejviser.dk
3gulvtilbud.dk – Netto-gulve.dk