Trægulv med personlig præg
Individuelle gulvbehandlingsløsninger står højt på ønskelisten, når danskerne udlever drømmen om den perfekte bolig. Trægulve med et specielt mønster eller motiv er det nyeste hit. Ønsket om at sætte et personligt fingeraftryk på hjemmet gælder ikke længere kun badeværelse og køkken. Det mærker Dansk Gulvcenter og Skejby Gulvservice, der oplever en markant interesse for det unikke gulv.
Markante gulvmønstre
Modige mønstre og nuancer, der er kontrastfyldt og leger med arkitekturen og lyset. Ideerne er mange og vidt forskellige, når danske drømmeboliger i stigende grad tilføjes et strejf af luksus med trægulve, der fanger stilen i den personlige indretning, skriver firmaet i en pressemeddelelse og peger særligt på tre tendenser for tidens trægulve.
Elegante gulve med specielle mønstre
En tendens er at lade gulvets parketstave danne mønstre, som skaber en karakterfuld kontraster til hvide vægge og minimalistisk indretning. Både i 70’er parcelhus og herskabsvillaer har det klassiske sildebensmønster oplevet en renæssance og vækker minder om tidligere tiders aristokrati og fine selskaber.
Små firkanter
En retrobølge er igang i disse år, hvor rudemønstre er populære igen, fordi de med deres små firkanter peger i flere retninger og varierer gulvets udtryk i modsætning til plankers lange lige linier. Samtidig skaber gulvets firkanter afgrænsede sfærer omkring stuens møbelgrupper.
Klodsegulv leger med lyset.
Trægulve spiller med det naturlige lysindfald
En anden tendens er at lade trægulvet spille i dagslysets bevægelser med skygge og stærk lys. Et klodsegulv, der leger med solens stråler, er oplagt i en bolig, hvor store vinduespartier lukker dagens lys ind. Klodserne er skåret mod træets åreretning, så hver enkelt klods får et sirligt mønster, der spiller i lyset. På den måde ændres gulvets udseende efterhånden, som dagen går, og solens stråler bevæger sig gennem boligen.
Kunstværker i gulvet
En tredje og mere eksklusiv tendens er at lægge dekorationer ned i selve gulvet. En kompasrose med runde cirkler og en stor stjerne i midten kan for eksempel skabe en utraditionel udsmykning og være et kunstværk i sig selv. En tendens som bruges meget i udlandet. Mulighederne er mange, når drømmeboligens personlige stil skal fuldendes med et individuelt trægulv, og kun fantasien sætter grænsen for luksuriøse specialløsninger. På Dansk Gulvcenters hjemmeside,
www.danskgulvcenter.dk, er der inspiration at hente til både mønstre, farver og særlige dekorationer.