Gulvbehandling
Gulvene er de overflader i en bygning, der udsættes for den hårdeste belastning. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilke egenskaber gulvet og overfladebehandlingen skal have for at kunne opfylde de krav, rummets funktion stiller.
Samtidig kan valg af overfladebehandling have stor betydning for indeklimaet, da gulvet udgør en meget stor flade i et rum.
Formålet med overfladebehandling
Trægulve skal have en overfladebehandling for at beskytte mod slitage og forhindre/begrænse, at smuds eller væske trænger ned i træet. Derudover har behandlingen også et æstetisk formål, nemlig at give gulvet det ønskede udseende. Valg af behandling afhænger af flere ting: Træarten, det ønskede udseende og med hvilke intervaller, man ønsker at give pleje og genbehandling. Da en overfladebehandling og fornyelse heraf påvirker indeklimaet, bør man nøje tilpasse valget af træ og overfladebehandling til det forventede slid.
Træarter og slid
Ved normal brug vil et gulv udsættes for mekanisk slitage. Principielt kan alle træarter anvendes til gulve, men forhold som udseende, slidstyrke og vedligeholdelseskrav vil variere og have indflydelse på valget af overfladebehandling. De mest anvendte træarter til gulve er nåletræsarterne gran og fyr. Det er relativt bløde træarter, som let får trykmærker og er svage overfor slid. Det er især det bløde vårved, som slides, hvilket medfører, at høstveddet og knaster kommer til at stå frem i relief. Skal slitagen på selve træet undgås, må det behandles med en beskyttende film, der kan fornyes, når denne slides. Bøg, eg og ask (løvtræsarter) er hårdere og får derfor ikke så let mærker og slides heller ikke i samme grad. Udover træarten spiller gulvtypen også ind på valget af overfladebehandling. Det er ikke uvæsentligt, om der er tale om lamelbrædder, parketbrædder, stavparket eller massive gulvbrædder.
Merbaugulv med lyse tværstriber fra tørring.
To behandlinger med lak vil mindske risikoen for "helligdage". Her et område, der aldrig fik lak og er dermed blevet misfarvet over tid.
| PÅVIRKNING AF LYS
Træ, der udsættes for sollys, vil gulne - også indendørs. Man kan fjerne de øverste og meget mørke farvestoffer ved at skure på træet med vand og sæbe. På den måde kan man holde gulvene lyse. Er gulvet olieret eller lakeret, kan gulning modvirkes ved:
|
OVERFLADEBEHANDLING AF TRÆGULVE
Alle materialer afgasser flygtige kemiske stoffer i større eller mindre grad. I nogle tilfælde kan det give ubehag i form af lugt, irriterede slimhinder og hovedpine. Reaktionerne er meget forskellige fra person til person. Afgasningen er størst i begyndelsen og aftager som regel over tid.
Ubehandlet træ afgasser også kemiske stoffer. Nåletræ – især fyr – afgasser store mængder af primært terpener (de kemiske stoffer, der gør, at fyrretræ lugter af fyrretræ). Afgasningen af terpener kan fortsætte over meget lang tid. De lavt afgassende træarter er eg, bøg og ask, der afgasser organiske syrer blandt andet eddikesyre. Undersøgelser har vist, at træets voksested, andel af kerne- og splintved, fugtindhold mv. har betydning for afgasningen. Da stofferne findes i selve materialet, fortsættes afgasningen ofte i lang tid.
De fleste opfatter lugten af træ som positiv, og der findes ikke dokumentation for, at de nordiske træarter afgiver stoffer, der er problematiske for indeklimaet. Særligt overfølsomme personer kan dog reagere på stoffer i træ. Kombinationen af træ, der afgasser syrer og en linoliebehandling, kan give en karakteristisk lugt over lang tid. Uheldige kombinationer af oliebehandling og syreholdige træarter kan give lugtgener.
Undtagen lakbehandlinger vil overfladebehandlinger med de her omtalte metoder tillade, at træets naturlige afgasning fortsætter. Især oliebehandlingerne vil bidrage med langsomt
