Slidlaget er bestemt af, hvor mange mm der er ned til fer-/notsamlingen. På tykke brædder er der masser af træ at slibe af, og det vil være muligt at slibe gulvet 4-5 gange.Tynde brædder kan måske kun afslibes 1-2 gange.
Lamelgulve er derimod bygget op af tre lag, hvor det øverste lag er selve det gulv, du går på, mens de andre gør gulvet stabilt.
Slidlagets tykkelse bestemmer gulvets holdbarhed. Det skal være min. 2 mm og gerne mere. Jo tykkere slidlag, jo mere er der at slibe af, hvis der bliver behov for det. Tjek hvor mange mm slidlag gulvet har. Hver gang det skal slibes, går der 1-2 mm træ til – dvs. at et 4 mm slidlag kan slibes 1 gange, idet der jo stadig skal være slidlag tilbage.
Kvalitetsforskellen ligger desuden i, hvad de underste gulvlag er lavet af. Er det nederste lag i gulvet af samme træsort som det øverste, arbejder træet ens, hvad der giver et meget stabilt gulv.
Afhængigt af kvalitet vil et
massivt gulv kunne klare flere slibninger end et
lamelgulv. Massive gulve i form af brædder eller
parket er samlet med
not og fjer, og disse gulve må ikke slibes så langt ned, at samlingen svækkes.
På et bræddegulv kan man stikke et metalblad ned i samlingen for at måle højden ned til fjeren, mens man
på
parket- og lamelgulve kan inspicere tykkelsen ude ved kanten ved at fjerne fejelisten og stikke et lille spejl ned.
Lamelgulve er bygget op af flere lag, typisk s
pånplade, en billigere træsort og et
slidlag af massivt træ øverst. Det er
slidlagets tykkelse, der bestemmer, hvor meget lamelgulvet kan slibes. De bedste kvaliteter har et lag
på op til ca. 6 mm. De billigste lamelgulve har kun et
slidlag, der svarer til en tynd
finér, ca. 2 mm, og de kan dårligt tåle en
afslibning, uden at næste lag kommer til syne. Laminatgulve kan slet ikke slibes, da
slidlaget er plastlaminat og ikke træ.
