En historie om trægulvet og dets mange beskyttere.
Det var et gammelt og slidt trægulv som var blevet tvunget til at få sig en grundig nedslibning med en gulvslibemaskine. Netop som det stod der - nøgent og koldt - ville det gerne vide hvem af dets vordende beskyttere som kunde pleje det bedst. Dermed tog det træbenene frem, forlod ejeren og hele huset, og tog ud på en rejse for at finde den rette. Det skulle rigtignok blive en lang og vanskelig rejse, men gulvet vidste at når det for første gang i mange år skulle finde den rigtige beskytter, skulle det ikke afgøres ved et tilfældigt valg.
Hr. Lak
Et stykke inde i skoven hørte trægulvet en kendt lyd. - klikk! klakk! hårdt og fladt, sagde hr. Lak. Den fortalte at den var både gladt og blan år den lagde sine beskyttende strøg ud på trægulvet. - Et godt lag af mig vil give dig en solid beskyttelse. Men jeg findes i to udgaver, så du må kende dem begge på den
bedste pleje, sagde lakken. Og dermed var han i gang med at fortælle om sig selv. - vandbaseret lak lugter kun lidt og tørrer hurtigt. Den terpentinbaseret lak har fået besked på at holde sig væk - derfor gulner de lyse træsorter ikke. Mørke træsorter derimod, bliver så triste og grå i dens selskab. Selvom den har vand som basis, kan den ikke lide trægulve med høj fugtighed eller vådrum. Et ekstra strøg med lak gør godt. - Nå ja, sagde trægulvet. Hr. Lak fortsatte: - Mens vandbaseret lak er meget ikke er i tvivl om hvor den lader sig påføre, er den oliebaseret lak alsidig og lader sig gerne pålægge alle typer overflader. Den trives både inde og ude. Jeg har hørt, at mørke træsorter bedst kan lide oliebaseret lak, hvorimod der oliebaseret lak gulner lyse træsorter fordi den indeholder terpentin. Ja, akkurat, sagde trægulvet. Da kunne hr. Lak fornemme at trægulvet var lidt forvirret, så han ville forklare en del ting: - en ting er de i hvert tilfælde enige om: de kan lide at lægge sig ovenpå gammel lak, bare den ikke er ødelagt. Den vandbaserede kræver derimod at lakken er tilstrækkelig matslebet og rengjort. - Dette var godt tænkte trægulvet, og så meget fornøjet ud. Hr. Lak mente at det var bedst at være ærlig i det lange løb, så den sagde: -Desværre er begge to enormt sårbare. Et trykmærke som er lavet for lang tid siden, kan ikke fjernes. Okay, okay sagde trægulvet og trissede lidt forvirret videre.
Fru Lyse Lud
Ved solopgang og dagens begyndelse, ude på en diset slette, mødte trægulvet Fru Lyse Lud. Uskyldig og hvid stod den der. Men den var meget opsat på at fortælle om sig selv og sine fortræffeligheder, da den så trægulvet nærme sig. - Jeg ligger bedst på det bløde fyrtræsgulv. Gran er en god madrass og kommer
på andenpladsen. Jeg ligger som en hvid patina på toppen, som brudens slør og tågens mystik. Jer er som et lag med pudder - bevarer et ferskt trægulvs blege udseende. - Det lyder meget godt, sagde trægulvet, for det vil gerne forblive evigt ung. Men Fru Lyse Lud ville ikke holde trægulvet for nar, så den sagde: - Selvom jeg beskytter dig, så vil mærker stadig sætte sine spor på dig. Jeg har nemlig ikke kræfter nok til at beskytte dig mod hårde slag eller de stykke møbelben - uanset om jeg indeholder kalk eller kosmetikhvidt. Men husk, at nogle gangske få timer dækket med en fugtig klud, er nok til at dine små hakker rejser sig igen. - Jo, jo sagde trægulvet. Da Fru Lyse lud så at trægulvet tvivlede blev den lidt betænksom, og sagde: - Løvtræ kan også ludbehandles, men dette trægulve, skal have en specialbehandling. Jeg måtte udvikle noget speciallud til løvtræ! Trægulv af fyr og gran vil ikke har noget med denne specialbehandling at gøre. -Ak ja, sagde trægulvet, og fortsatte sin rejse.
Hr. Smidige Olie
Langt om længe kom trægulvet til byen. Her var der liv og glade dage. Midt i lyskrydset stod hr. Smidige Olie og spejlede sig i asfalen. "Jeg smører og sørger for en hård og slidstærk overflade !" kom det skarpt fra Hr. Smidige Olie. Trægulvet blev selvfølgelig nysgerrig, og gik nærmere. Hr. Smidige Olie fortsatte; "Og trægulve som dig bliver skræmt væk. Jeg kan smøre olie ud over dig, den ene gang efter den anden, indtil du langt om længe bliver mættet. Du får din naturlige glød tilbage, og samtidig beskytter jeg dig godt hvis du møder noget hårdt. - Det var da en pokkers til frækhed og selvoptaget hed, synetes
trægulvet, men var alligevel interesseret i at høre resten: " En slibemaskine er den eneste som kan rette op på de trykmærker og ridser som er på dig. Ydermere er jeg service-minded, og har let ved at omgåes andre. Hvis jeg er i selskab med lud på parket og fyrtræsgulve, trives jeg rigtig godt.- "du er klæbrig og selvgod" sagde trægulvet og fik dermed en lille indrømmelse før han drog videre. "I den sidste tid har jeg rigtignok haft en større behov for at ligne Fru Lyse lud" sagde trægulvet, den kalkhvide udgave af mig bliver stadig større og større. Det er spændende, var trægulvets sidste tanke, før han gik ud på landsbygaden.
Fru Bløde Maling
På kirketrappen mødte trægulvet fru Bløde Maling. "Du ser helt melankolsk ud idag" sagde trægulvet. "Ja jeg har siddet her længe og tænkt på forrige århundrede, da jeg var både fornem og berømt. I gamle kirkebyggerier, som det her bag mig, var jeg brugt meget"."Nå men ser du ikke lys forenden af
tunnelen", svarede Fru Bløde Maling. "Jo da, nu er jeg langt om længe begyndt at nyde glansen fra gamle dage. Jeg kan jo så meget". "Fortæl, fortæl" befalede trægulvet. " Jeg er god til at blive blandet med forskellige farver, og jeg trives godt i selskab med de de dekorative malerteknikker. Der er bare en skam at alle de krumspring jeg gjorde i 1800-tallet nu er slidt bort. Derfor har jeg et ønske om i fremtiden at blive beskyttet af en flot lak. Da ved jeg at jeg holder ud længere"." Det er nok godt nok" sagde trægulvet, som havde Hr Lak i frisk erindring. "På trapper hvor folks fødder er helt nådesløse, er jeg glad for at jeg har en stærk storebror, som hedder Epoksy. Han tåler alt, og det skal ikke lægges skjul på at storebror også bliver påvirket af slid og skrub, så nogen gange vil han gerne beskyttes af en metal trappeskinde, for at undgå at han selv og trappetrinene bliver uforholdsmæssige runde i kanterne. Fine, gamle trapper med udskæringer og detaljer vil jeg selv beskytte, fordi jeg er den yngste, den tyndeste og den mest smidige" sagde Fru Bløde Maling. "Her ude på landsbygaden er der megen magtkamp i familien" tænkte trægulvet, og fortsatte sin færd ind mod byen igen.
Frøken Sæbespåne
Denne gang drog trægulvet til den finere del af byen. Her mødte den Frøken Sæbespåne - en ren og pæn frøken. "Jeg lugter altid godt og bare fødder synes at jeg er rigtig dejlig" Sagde frøkenen med megen selvsikkerhed. " Det lyder som et godt tilbud" tænkte trægulvet i sit stille sind. Der begyndte at blive
rigtig glad for alle de tilbud der var kommet de sidste dage. Akkurat som Frøken Sæbespån indså hvad grægulvet tænkte, kom det fra Frøken Sæbespån: "Jeg kan også noget mere, for jeg er jo ikke helt grøn" og hun fortsatte: "Jeg har en god farvesans, netop fordi jeg forhindrer gulning og fremhæver meget flot den lysegrå farve. Desuden er jeg en stærk dame og beskytter det jeg kan". "Hun må være god at have" tænkte trægulvet, og inden det fik tænkt færdig, sagde Frøken Sæbespån: "Jeg skal indrømme at jeg af og til kommer til kort, Men så kan jeg trylle! Kommer jeg ud for onde møder med hårde genstande, som giver mig både slag og sår, så tager jeg bare et varmt dampbad sammen med en fugtig klud. Og efter en stund er mine mærker borte! Jeg må bare ikke få for meget vand på mig" sagde hun. Slidt, træt og fortsat nøgen og kold, vandrede gulvet hjemad. Det kunne ikke overkomme at bestemme sig for hvem der var den bedste beskytter. Nej, det var nok bedst at lægge sig godt til rette i huset, for så at vente en dag til. Måske havde ejeren allerede bestemt sig?
Og snip, snap, snude, så var det gulveventyr ude.
