Lyse trægulvet gør rummet lyst og venligt. Ludbehandlingen bevarer og fremhæver gulvets lyse nuance og træets smukke naturlige struktur. Ludbehandling er en meget populær behandling af trægulve, som kan kombineres med en forsegling af gulvet med lak eller at man mætter træet med hvidolie efterfølgende.
En af fordelene ved et ludbehandlet gulv er, at såfremt der skulle komme mærker i gulvet, kan man med sæbevask får træet til at "rejse sig" igen. Og såfremt gulvet vedligeholdes rigtigt så forbliver det særdeles slidstærkt og er nemt at holde rent. Ofte er det nok med en gang støvsugning og vask.
Lud er en blanding af kalk, kautisk soda og andre kemikalier, som påføres gulvet. Efter et par timer letslibes overfladen og der støvsuges.
Ludbehandling forhindrer at den lyse overflade i træet gulnes som følge af lyspåvirkning. Alt efter trætypen vælger man den rigtige lud. Der er to typer lud: Nåletræslud og hårdtræslud. Nåletræsluden er en kraftig base, der forhindrer den syreholdige harpiks i nåletræet i at blive mørkere med tiden, når det udsættes for sollys. Syren neutraliseres altså. Hårdtræslud er derimod en syre, som forhindrer garvesyren i træet i at blive mørkere, når det udsættes for sollys. Altså en neutralisering.
Men gulvet får ikke en beskyttelse mod snavs og slid udelukkende ved ludbehandling. Derfor skal gulvet efterbehandles med sæbe - Evt. kombineret med et hvid pigment. Der kan også bruges olie, olie med hvidpigment og evt. olie kombineret med polervoks. Efterhånden som gulvet vaskes nogle gange, bliver det lettere at vedligeholde, og har en bedre beskyttende hinde. Efter lubehandlingen påregnes en tørretid på 4 - 8 timer

Se mere - klik her!